tirsdag den 30. april 2013

Lad os lyve i overskriften, så bliver historien måske interessant

Her er det EB, der synes at historien i bund og grund er for kedelig. Derfor drejer de overskriften, så det lyder mere utroligt - men til gengæld bliver en løgn.

Det er ikke forbudt at gå i klipklappere i Tyskland. Det er til gengæld forbudt at have dårligt fodtøj som bilist.


mandag den 29. april 2013

Så dumme er folk altså heller ikke...

EPN via EB fortæller om Oracle, der opdaterer Java (til en forandring). Men de antager, at folk er så uvidende, at de hellere må skrive at der lukkes huller i NemID-adgangskortet - what? der er kun huller i mit NemID-kort, hvis jeg selv laver dem en hulmaskine. Desuden skulle det undre, hvis alle 42 huller faktisk havde med NemID-løsningen at gøre.

onsdag den 24. april 2013

Lad os lave en stor, gul nyhed med, hvad andre gisner om

Ekstra Bladet er efterhånden kommet i den situation, at de ikke selv kan følge med i det politiske liv. De laver derfor nyheder om, hvad andre medier gisner om. Hvorvidt det indgreb kommer i dag eller ej, ved jeg heller ikke (endnu).

En stor skålfuld mandler til morgenmad - det er sagen

Hvis man skal tro BT er den bedste morgenmad en stor skålfuld mandler. Eller måske skulle billedredaktøren have fundet et mere retvisende billede af proteinrig morgenmad.



tirsdag den 23. april 2013

Breaking News: En død mand i Frederikssund!

Ah, kan det nu passe? Er det virkeligt "breaking news"? Hvad vil de skrive den dag, der virkeligt sker noget alvorligt?


onsdag den 17. april 2013

Øh, nåh.

Jeg er sandsynligvis heller ikke voldtægtsforbryder. Og hvem fanden stjæler egentlig hoteller?


tirsdag den 16. april 2013

Hvad har kirsebærret gjort, siden det skal bruges til at dække for menneskeligt snavs?

Hvis det da i hele taget kan betragtes som snavs, det som deltagerne i det meget omtalte program Paradise Hotel fordriver tiden med.

Og hvorfor censurere akten i et medie, der i forvejen flyder over med nøgenhed og seksuelle udskejelser?



mandag den 15. april 2013

Advarsel. Blodet driver ned ad skærmen.

Der er ikke noget som ulykker til at skabe overskrifter, vi vil gerne føle med ofrene og deres pårørende. De fleste af os har empati og medfølelses for det forfærdelige, der sker.

Desværre kan medierne ikke altid "nøjes" med at skrive om ulykken, den skal pensles helt ud, gerne med en tilfældig tilskuers egen video.


søndag den 14. april 2013

Vi skal bruge et dieseltog, giv mig et dieseltog, eller bare et tog, ja, damptog er fint!

Suk. Eurogamer får vist deres artikler på eb.dk, og det er sådan set fint med mig. Men, det kniber lidt med det redaktionelle ansvar og grundigheden af og til. Her er et billede fra Train Simulator brugt igen, selvom denne artikel tydeligvis har fokus på noget andet.


lørdag den 13. april 2013

Få nu styr på almindelig retskrivning, journalisttyper!

Det er simpelthen pinligt, at uddannede journalister ikke kan håndtere noget så simpelt som apostrof i forbindelse med ejefald. Det er måske forståeligt, at det kikser for restaurantejere, håndværkere m.m. De arbejder trods alt ikke med sprog og skrivning til dagligt.

PS. BT-skribenter, I kan læse om genitiv her.


torsdag den 11. april 2013

Yeah, jeg vil vide det - hvor mange?

Tal til direkte til dem, der måske har lidt skår i selvtilliden, og lad som om, du giver dem svaret på det spørgsmål, der nager dem mest. Det giver klik, og er både en form for clickbait og et spil på følelser og selvværd. Artiklen gav ikke et klokkeklart konkret svar.


tirsdag den 9. april 2013

Ved du noget? "Who you gonna call"?

Aviserne vil naturligvis gerne have information fra læsere og involverede i diverse sager, specielt hvis sagerne er lidt betændte eller lukkede, så det er svært at få information fra de officielle kilder.

Så ved du noget, kan du SMSe, maile etc. til aviserne.

Men, øh, hvis du ved noget i en alvorlig sag som denne, så ring da til politiet (telefonnr. 114, det er endda et kortere nummer) og ikke til Ekstra Bladet.


mandag den 8. april 2013

Hvem fa'en kender Andrea Petkovic? Skriv et kendt navn i stedet for!

Caroline Wozniacki er jo alle mediers lille tennisbabe. Så når der sker noget i hendes kampe, er det naturligvis Caroline der skal nævnes, uagtet, at det faktisk var modstanderen her der blev skadet. Skaden resulterede i, at Caroline vandt uden kamp.

søndag den 7. april 2013

Sagen er alvorlig nok, men alligevel en ganske pudsig måde at lave overskrift på

Hvor farligt er det at blive skudt, eller... hvad mener I egentlig, BT? Er det virkeligt så opsigtsvækkende, at nogen er uden for livsfare efter at være ramt af skud?

Nå, men det skete igen, altså at en mand er uden for livsfare,


Når aviserne ikke gider deres egne fotografer, køber de bare fantastiske billeder af andre

Når aviserne ikke kan finde billeder, som er taget af deres egne fotografer, evt. arkivbilleder, så bruger de modelfotos, købefotos - de såkaldte stock photos. Disse fotografier er normalt meget generelle, og tit med et amerikansk/britisk (i hvert fald sjældendt dansk) tilsnit.


Kan det virkelig passe, at man ikke kunne finde et rigtigt billede i denne situation?

onsdag den 3. april 2013

Skynd dig at klikke her for at se ingenting om forsvundne Olivia

Medierne appelerer til vores nysgerrighed, igen og igen. Sagen om Olivia Østergaard, som er forsvundet i Schweiz, har alt, hvad der kan skabe klik. En smuk, ung, dansk pige, masser af mystik og nærmest ingen oplysninger.

Her er det BT, der vil skabe reklametrafik ved at få dig til at klikke på artiklen for at se en SMS, der er fuldstændig irrelevant og intet bringer til sagen.


mandag den 1. april 2013

Der er en grund til, at de gode fotomodeller tjener kassen

En af de vigtigste grunde til, at modefirmaer betaler mange penge til en fotomodel, er, at medierne er flinke til at skrive om modellerne. Her får Candice Swanepoel fra Sydafrika da lige vist lidt undertøj frem for Victoria's Secret i Ekstrabladet - igen.

PS. det er ikke "sjovt" eller særligt intelligent at bruge $-tegn i stedet for S.